celestinemaria.com

BLOG

Spise julebag hver dag og tabe mig.. Kan jeg det?!

Ja.. Det kan du faktisk godt.

Betyder det at du skal tømme hele kurven med skodpebernødder der står foran dig hver dag?

Nej, naturligvis ikke.

Men at spise lidt hver dag, vælter du intet læs ved. Du kan faktisk også godt tabe dig alligevel.

Og nej – det er ikke farligt, skadeligt, fedende eller på anden måde ‘ødelæggende’ for dig at spise sukker hver dag.

Det handler om mængderne.

Det er langt mere hensigtsmæssigt for dig at nyde lidt af det du virkelig har lyst til hver dag – end at gå helt bananas i det hele (også det du ikke har lyst til) hver weekend, fordi du har forsaget det hele ugen.

Det ‘feder’ ikke mere eller mindre fordi det kun bliver spist i weekenden. Det gør det heller ikke mere ’sundt’ at det kun bliver indtaget i weekenden.

Det handler om den samlede mængde, der kommer ind

Hvis du spiser to brunkager hver dag i ugen, vil du samlet set få færre indenbords end hvis du spiser 10 brunkager hver lørdag og hver søndag.

Måske vil du ovenikøbet synes at brunkagerne er langt mindre interessante, fordi de rent faktisk er ‘tilladte’ for dig at spise hver dag?

Og dermed bliver du bedre til at vælge dem fra, når du ikke har lyst, fordi de ikke er helt så tiltalende, som da de var ‘forbudte’?

Sørg for ikke at være hundesulten, når du nyder det, for så risikerer du at gå snack-attack og det vil vi gerne undgå.

Den største udfordring for de fleste i december er at vælge til på lyst – og ikke på autopilot eller på høflighed.

Prøv at være opmærksom på at vælge det til, du virkelig har lyst til.

Og husk så at det er helt okay at sige nej tak. Også selvom det er femte gang på en dag, du bliver tilbudt noget. Den eneste der skal bestemme, hvad du skal putte i din mund, er dig selv.

Nyd hyggen, varmen og den gode mad.

Kærlig jule-hilsen

Celestine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *