celestinemaria.com

BLOG

Hele denne her ‘#balance-#elskdigselv’-bølge er stukket en lille smule af, hvis du spørger mig.

Bevares, jeg har selv bidraget til den.

Og jeg synes den er vigtig – som en modtendens til den ekstremt sixpack-fikserede-vi-skal-alle-sammen-have-blodårer-på-maven-og-spise-ris-kylling-og-grønne-bønner-tendens der havde spredt sig på sociale medier i takt med bikini fitness-sportens indtog på de sociale medier.

Det der ikke er nogen der siger er, at vi jo alle alligevel har én eller anden form for forfængelighed – og at vi jo allesammen godt kan lide at kunne lide, det vi ser i spejlet.

Og at det er okay også at have et ønske om at være sund. Eller at spise sundt. Du behøver ikke at spise bland-selv slik for at have balance. Du behøver heller ikke at poste burgere på Instagram sammen med #balance.

I bund og grund udspringer det hele jo bare af at gøre opmærksom på at det ikke ‘fucker det hele op’ at du afviger fra ‘din sunde livsstil’ jævnligt. At der er plads til både og. Og at du ikke behøver at have dårlig samvittighed over det.

Det handler til gengæld ikke om at det skal være der for at du har balance.

Som kloge ninaq.dk forleden gjorde opmærksom på så er det uperfekte lige pludselig blevet ‘det perfekte’. At ‘balancen’ er det rigtige – og at du er nødt til også at afvige fra den ‘sunde’ livsstil for ikke at være ‘for meget’. Hun havde flere gange fået påpeget at hun aldrig spiser bland-selv slik – WTF? Er det seriøst? Hvad nu hvis hun ikke kan lide bland-selv slik? Eller ikke har lyst til det? Er hun så ikke i ‘#balance’?

Du kan ikke bruge ‘balance’ som ideal – det findes ikke. Balance er ikke noget konkret du kan ‘opnå’. Hvordan måler du det? Hvornår er du i mål?

Det er altså bare ligesom blevet et nyt (måske uopnåeligt) ‘ideal’ at stræbe efter; at være i balance – hvad det så end er.Skærmbillede 2016-04-01 kl. 08.44.24

Jeg er ikke i balance. Jeg stræber til gengæld efter ikke at have dårlig samvittighed længere, når jeg afviger fra min ‘sunde’ livsstil.

Som udgangspunkt kan jeg godt lide at have en ‘sund’ hverdag. Jeg kan godt lide at jeg føler mig stærk, at min energi er god, at jeg ikke føler mig oppustet og utilpas i min krop. Jeg kan også godt lide at jeg holder min krop ‘pæn’. Det jeg definerer som pæn. Ikke det andre definerer som pæn.

Jeg kan godt lide at jeg ikke længere slår mig selv oveni hovedet hvis jeg spiser noget andet end det mange af os definerer som ‘sundt’. Før i tiden ville jeg bruge uanede mængder af energi på at fortryde en burger med fritter, et glas rødvin eller en pose slik. Og dét er kontraproduktivt. Og lige netop dét er vigtigt for mig at jeg ikke længere gør.

At jeg nyder – og kommer videre. At jeg har accepteret at der er plads til både og. At jeg ikke bliver hverken usund eller tykkere af at afvige regelmæssigt. Og at jeg ikke bruger energi på at fortryde noget der var rart. Og som måske ovenikøbet var i rart selskab. Og hvis der er noget vi ved er ‘sundt’ for os, så er det sociale relationer.

Tingene skal altså ses i et større billede. De fleste af os vil så gerne have nogle rammer og regler vi kan navigere ud fra. Nu er det blevet balance. En ny ramme for hvordan ‘vi navigerer’ i det ekstreme sundhedsræs.

Husk nu bare lige på at der kun er én ting der er ‘perfekt’; og det er det der fungerer for dig.

 

Kunne du også godt tænke dig at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig? Så er onlineforløbet ‘Sund Krop – Stærke Kurver’måske relevant for dig? Du kan læse mere og tilmelde dig ved at klikke på billedet herundersimplero_header

4 comments on “#fuckbalance

  1. Hej Celestine,

    Meget interessant indlæg. Jeg mener dog, at det er et fortolkningspørgsmål og personligt vil jeg definere: ikke at slå sig selv i hovedet hvis man spiser usundt – som værende sundhed i balance. Om man vælger at kalde det balance eller ej er ren fortolkning, men ud fra min subjektive mening så modsiger du lidt dig selv. 🙂 !

    Kh Mathilde

  2. Celestine

    Hej Mathilde,

    Tak for dit input. Jeg er enig; det er i allerhøjeste grad et fortolkningsspørgsmål. Jeg er dog ikke enig i at det med ‘ikke at slå sig selv oveni hovedet er sundhed i balance’ fordi balance vel er en variabel faktor.

    Hvad så de dage hvor jeg rent faktisk føler at jeg har overgjort det en tand – er jeg så ikke i balance dér? For de dage har vi vel også allesammen.

    I bund og grund tror jeg vi er enige – det er et fortolkningsspørgsmål.

    Balance-konceptet er bare blevet sat op på sådan en ny ’sundheds-piedestal’ og blevet et nyt ideal for, hvornår man er ‘rigtig sund’. Og det skaber en ny konflikt fordi mange kvinder lige pludselig begynder at stræbe efter noget ‘fluffy’ som de ikke helt selv er i stand til at vurdere hvornår de er i mål på.

    Og hvad sker der så de dage hvor de rent faktisk ikke føler sig helt ‘i zen’ over deres madindtag? Skal de så slå sig selv oveni hovedet over at de slet ikke har balance fordi nu får de dårlig samvittighed?

    Hele emnet er ‘fluffy’ – men ikke desto mindre både ser og hører jeg om rigtig mange kvinder der bare ’stræber efter balance’. Og det er lidt synd i min optik. Ikke at de bevæger sig væk fra alt-eller-intet-tankegangen overhovedet; det er selvfølgelig skønt. Men at det er blevet en stræben efter ‘endnu et sundhedsideal’; sundheden i balance.

  3. Virkelig interessant vinkel at byde ind med Celestine! Jeg har selv gjort mig “skyldig” (eller hvad man siger) i brugen af ordet balance, ganske simpelt fordi jeg endnu ikke har fundet et alternativ, der refererer til det samme. Men ordet balance indikerer jo faktisk en ligevægt, altså at man netop tænker over, måler og vejer, om man nu gør det “rigtigt”, hvilket paradoksalt nok er modsat den betydning, som mange på sociale medier tildeler ordet.
    Spændende blogindlæg, der satte tanker i gang 🙂

    • Celestine

      Tak for input Anna – super fedt! Jeg har netop haft samme dilemma – fordi ordet ‘balance’ jo er det der ‘ligger ligefor’ i forhold til at trække væk fra de ekstreme tendenser. Det er stadig lidt en udfordring for mig at finde et ‘begreb der dækker’, fordi det jo netop handler om at finde det der individuelt fungerer – og dermed ‘den enkeltes balance’. Jeg ser det bare problematisk når noget der er så individuelt pludselig bliver et kollektivt ideal. Det har aldrig været tænkt sådan for nogle, tror jeg, men det er ikke desto mindre udfordringen ved kommunikation på sociale medier og derfor vigtigt at skabe opmærksomhed omkring.

      Fedt at indlægget satte tanker i gang – og dejligt at du byder ind 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *